Kom godt i gang med din Easy Square Vest

Easy Square Vest er strikket i moderne tern. Vesten strikkes nedefra og op. Den er perfekt over en skjorte, kjole eller tee. Der anvendes simple teknikker i opskriften, idet ternene udelukkende skabes af de to mest basale teknikker: ret- og vrangmasker. 

 

Om opskriften og teknikkerne

Easy Square Vest strikkes nedefra og op. Vesten har sværhedsgrad ★★ (2 af 5 – hvilket svarer til easy. Denne kategori er for begynderen, der har mod på at lære lidt flere teknikker end blot ret- og vrangmasker). Vi har filmet og forklaret hele vestens tilblivelse, således du bliver guidet i alle steps og alle teknikker der er anvendt bliver forklaret og vist på en begyndervenlig måde. Når du køber opskriften modtager du 2 download links med 2 forskellige opskrifter – én der henvender sig til begynderen, som er fuld af gode forklaringer til dig der er ny i strikkeverdenen og én der henvender sig til dig der er en øvet strikker. Uanset om du downloader den øvede version eller begynder versionen opnår du samme resultat ved at følge opskriften.

 

Garn 

Opskriften kan strikkes i 4 garnalternativer. De 4 garntyper giver forskellig struktur, idet garnet har forskellig tykkelse, blødhed og indhold af uld. Afhængigt af, hvilket garn du vælger, skal du strikke med 1 tråd eller 2 tråde garn. Nedenfor kan du læse information om de forskellige garnalternativer.

 

Garnalternativ 1: 1 tråd af denne garnblanding.

Afhængig af størrelse skal du bruge:  6 (7) 8 (8) 9 (9) nøgler. Svarende til 300 (350) 400 (400) 450 (450) gram.

Med dette 100% uld garnalternativ kan du strikke vesten med 1 tråd. Garnet er et fint alternativ til prisen. Dette garnalternativ har et fint farvekort, og derudover er garnet forholdsvis blødt og tykt. Du opnår dog ikke et “fluffy” look på din vest, med mindre du tilføjer en følgetråd, eksempelvis denne mohairtråd. En tilføjelse af denne tråd vil ikke påvirke strikkefastheden. 

Nedenfor kan du se et billede af vesten strikket i denne garnblanding med farvekoderne 01 natur og 12 lyseblå.

Køb garnpakke her.

 

Easy Square Vest

Ligesom de fleste andre uld garnalternativer, vil vesten med dette garnalternativ fnuldre en smule når den bliver brugt meget – men ved brug af en uldkam i ny og næ, bliver vesten som ny på ingen tid. Det er et genialt køb, hvis man elsker strikkede sager, så man lynhurtigt kan få sin strik til at se ny ud – også gamle aflagte sweatre i skabet.

 

Garnalternativ 2: 2 tråde af denne garnblanding

Afhængig af størrelse skal du bruge:  4 (5) 5 (6) 6 (6) nøgler. Svarende til 200 (250) 250 (300) 300 (300) gram.

Denne garnblanding indeholder: 65% Alpaca, 28% Polyamid, 7% Uld. Ved dette garnalternativ strikkes 2 tråde sammen, og dette garnalternativ er virkelig dejlig blødt mod huden! Garnet er af en meget let og luftig garnkvalitet – og kan derfor strikkes til alle årstider. Vi synes det er noget mere let og luftigt end fx garnalternativ 1. For et ekstra fluffy look kan du tilføje en tråd mohair.

Nedenfor kan du se et billede af vores easy basic vest strikket i denne garntype med farvekoden 16 blå. De fine billeder er lånt fra @momsestrikker.

Køb garn her. 

Garnalternativ 3: 2 tråde af denne garnblanding

Afhængig af størrelse skal du bruge:  8 (10) 11 (11) 12 (12) nøgler. Svarende til 400 (500) 550 (550) 600 (600) gram.

Denne garnblanding er en blanding af 65% uld og 35% alpaca. Uld og alpaca er to lignende materialer som dog bidrager med forskellige, gode egenskaber. Ulden sikrer at kreationer strikket med denne garntype holder godt på varmen. Dertil sikrer ulden også en god og fast formstabilitet. Den bløde alpaca giver garnet en fin og silkeblød overflade. Personligt synes vi at denne garntype er lidt blødere end garnalternativ 1 – og hvis man er sart overfor kløen i uld, kan det være et plus, at dette alternativ indeholder mindre uld (Personligt synes vi ikke nogen af garnalternativerne klør – men vi ved, at flere er sarte). Igen, vi anbefaler at tilføje en tråd mohair, hvis du ønsker et fluffy look.

Køb garn her.

Nedenfor kan du se et billede af vores Easy Basic Vest strikket i denne garntype med farvekoden 0206 Lys Beige.

 

 

Garnalternativ 4: 1 tråd af denne garnblanding

 Afhængig af størrelse skal du bruge:  4 (5) 5 (6) 6 (6) nøgler. Svarende til 200 (250) 250 (300) 300 (300) gram.

Denne garntype er et luksuriøst, blødt og let alpakagarn, der passer til både babyer, børn og voksne, da garnet har en høj kvalitet. Derfor er garnet også godt til de ‘uldsarte’. Garnet indeholder 62% babyalpaca, 9% uld og 29% nylon.

Køb her.

Nedenfor kan du se et billede af vesten strikket i denne garntype med farvekoden 4631 støvet syrin. 

Generelle tips til garn:

  • Husk som altid at lave en strikkeprøve, før du går i gang! Hvis ikke strikkefastheden er overholdt, så kan du risikere at din vest bliver for stor eller lille! Du kan se hvordan du laver en strikkeprøve, under vores højdepunkt “Tips 1.0” på vores Instagramkonto: Easyasknit
  • Hvad angår om garnet klør, er det meget individuelt om man synes uld klør – vi er generelt ikke sarte overfor uld, og vi synes ikke ovenstående 4 garnalternativer klør
  • Hvis du vil strikke vesten længere, skal du blot indkøbe en nøgle mere. 

 

Strikkepinde

Vejledende rundpinde til denne opskrift er rundpind 8 mm (60 eller 80 cm.)

Inden vi anbefaler skal det nævnes, at det virkelig er individuelt, hvilke strikkepinde man foretrækker. Nogen foretrækker birk, andre messing. Nogle ønsker en spids i enden at strikkepinden, andre en “blød” spids. Nedenstående produkter anvender vi selv og er glade for.

Hvad angår udskiftelige rundpindesæt, kan vi anbefale dette sæt, da vi er vilde med mærket Knit Pro. Det er et lidt dyrere, men et lækkert alternativ. Med dette sæt får du rundpinde i 6 størrelse (6-10) samt 3 wires. Du skal dog tilkøbe denne længde 40 cm. wire. 

Denne rundpind fra mærket Drops er et budgetvenligt alternativ, hvis du bare skal prøve strik af.

 

Indkøbsliste

Til denne vest skal du bruge følgende: 

  • Vejledende rundpind 8 mm (60 eller 80 cm.)
  • Målebånd
  • Maskemarkører (1 stk.) Husk at de skal være forholdsvis store, da du strikker på pind 8. Køb eksempelvis disse
  • Uldnål eller hæklenål til at hæfte ender
  • Garn – se ovenstående afsnit angående garnalternativer til denne opskrift

 

Blogindlægget indeholder affiliate links til produkter vi selv anvender og kan stå inde for. Ved at indkøbe gennem disse links i blogindlægget, støtter du vores forretning uden det koster dig ekstra – vi har nemlig bevidst udvalgt budgetvenlige materialer, så alle kan være med.

Rigtig god strikkelyst!

Knus fra team easy as knit